Alt du bør vide om barnedåben
Forside

Alt du bør vide om barnedåben

Måske er du blevet inviteret til en barnedåb, men er lidt i tvivl om, hvad der skal foregå? Du kan se på invitationen, at du skal møde i kirken, og derefter forsætter festlighederne måske i et forsamlingshus eller hjemme i privaten. Men udover det, kan det være svært at gennemskue præcist, hvad dagen går ud på, og hvorfor det overhovedet er vigtigt at blive døbt. Læs med her, for at blive godt klædt på til barnedåben, så du ved, hvad du går ind til.

Dåben er ofte en intim fest

Er du blevet inviteret til barnedåb, kan du anse dig som heldig og en god ven af huset. For det er nemlig sjældent at hele byen er inviteret til åbent hus i forbindelse med en dåb. Mange nybagte forældre har nok at bruge penge på, og det kan være krævende at stå for et stort selskab – især når man også skal tage vare på den nyfødte og han eller hendes eventuelle søskende. Du må derfor hellere huske at få en brugbar dåbsgave med, så barnets forældre ikke også skal købe sig fattige i legetøj, babytøj eller børnebøger.

Festligt lokale fra en barnedåb

Riv søndagen ud af kalenderen

Hvad enten du plejer at bruge din søndag formiddag på en frisk løbetur eller bare at ligge på langs i sofaen og se tv-serier, bliver du nok nødt til at ændre dine planer. Skal du til en barnedåb i den danske folkekirke, foregår det nemlig normalt i forbindelse med søndagsgudstjenesten, selvom større kirker også nogle gange holder særlige dåbsgudstjenester. Det er op til den lokale kirke at beslutte, hvornår i gudstjenesten dåben finder sted. I nogle kirker bliver dåbsbarnet båret op til alteret inden den regulære gudstjeneste begynder. I andre kirker må de nybagte forældre pænt vente på, at de øvrige kirkelige ritualer udspiller sig, inden dåben finder sted.

Skal barnet ikke døbes i den kirkelige tro, holder mange forældre i stedet en navngivningsfest. En navngivningsfest minder på mange måder om en traditionel dåbsfest med middag, dåbsgaver og skåltaler, men kan også ligge om lørdagen, da man jo ikke skal i kirke.

Hvad skal barnet hedde?

Dåbens vigtigste element er selvfølgelig barnets navn. For det meste bliver man meddelt barnets navn i sin indbydelse, men der er også forældre, der vælger at holde navnet hemmeligt indtil sidste øjeblik. Det kan derfor være spændende, når præsten spørger: ”Hvad er barnets navn?”

Når du er inviteret til en barnedåb, er det kutyme, at man har en dåbsgave med til barnet og dets forældre. Når du udfylder kortet hertil, kan det være en god idé at vente med at skrive barnets navn, til den kirkelige dåb er overstået. Også selvom du er blevet informeret om navnet på forhånd. Da dåbsinvitationerne typisk bliver sendt ud, før man oplyser præsten om barnets navn, er det før set, at forældrene har ombestemt sig inden dåben.

Baby der bliver døbt i kirken

Hvad skal du have på til festen?

Når den kirkelige dåb er vel overstået, drager man typisk videre til den festlige og uformelige del af dåben. Det kan ved mindre og intime selskaber foregå privat hos forældrene til den døbte, eller det kan ved lidt større selskaber foregå i en kro, et forsamlingshus eller festlokaler pyntet til lejligheden. Her går man de klassiske festritualer igennem. Man uddeler dåbsgaver, får god mad, synger sange, og de nærmeste holder en tale for den nyfødte og han eller hendes forældre.

Hvad du skal have på til festen, afhænger i høj grad af, hvor den afholdes. Foregår det i afslappede rammer i et privat hjem, kan det virke en anelse for prangende at komme i sit stiveste puds. Omvendt vil det også være en tand for afslappet at møde op i T-shirt og cowboybukser.

Men selvom barnedåben er en stor dag, og forældrene måske har lejet nogle fine festlokaler, så er der stadig ikke den samme dresscode som til et bryllup. Så der er altså ikke behov for at gå på jagt efter en ny kjole eller et nyt jakkesæt.

Hvorfor holder man dåb?

Skal du holde en dåbstale, eller vil du blot underholde din borddame eller sidemand med lidt information om dåbens betydning, er det godt at vide, hvorfra dåbsritualet stammer. Langt de fleste kulturer har haft en form for navngivningsritual, hvor den nyfødte bydes velkommen til samfundet. Dåben fungerer altså som et overgangsritual. Inden for kristendommen fungerer dåben som en bekræftelse af den kristne tro. Men man behøver hverken være troende eller medlem af folkekirken for at indbyde til dåb. Mange holder en navngivningsfest i stedet for.

I Bibelen bliver Jesus døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden. At man dyppes i vand, symboliserer, at man renses for sine synder. Det er derfor, at man i barnedåben plasker vand på dåbsbarnet.

Sørg for at vælge den rette dåbsgave

Som gæst til en barnedåb er det en god ide, at du udover godt humør også medbringer en dåbsgave. Du kan få ideer til en fantastisk dåbsgave her, hvor du i ro og mag kan bladre gennem vores mange forslag. Om dåbsbarnet er en pige eller en dreng betyder i den alder ikke så meget. Det vigtigste er, du vælger en gave, som du kan forestille dig, barnet eller dets forældre vil blive glade for. Du kan nemt finde en billig gave, der vil give masser af glæde. Eller du kan betale lidt mere og købe en holdbar gave, der vil være et evigt minde om den store dag.