gave
Forside

Det skal du give i gave til en, som du har kær

gave

Der er flere tidspunkter på året, hvor det er passende at komme med en gave. Både til fødselsdag og til jul, men en værtindegave er også altid sat pris på af den, der modtager den – særligt hvis der er lagt en smule tanke bag.

Hvis du ikke ved, hvad du skal give i gave til en, som du har kær – uanset om det er fødselsdag, jul eller blot som tak for invitationen – så kan du få en masse ideer lige her.

Tilpas gaven til din kæres interesser

Når du giver en gave, så handler det ikke så meget om at modtage noget nyt – i hvert fald ikke når du bliver en smule ældre, og de fleste har råd til at købe deres egne ting. I stedet handler det om at vise, at du har tænkt på ham eller hende, som du har kær.

Det gør du bedst ved at give dem en gave, der afspejler deres interesser. Du kan for eksempel vælge at give et padel bat i gave, hvis den som du har kær, er glad for at spille padel tennis. Du kan også give dem en kagerulle med flotte udskæringer, hvis de nyder at eksperimentere i køkkenet.

Giv en gavekurv

Hvis du er helt på bar bund, så kan du give dem en gavekurv – det er også helt perfekt, hvis du synes, at de har fortjent lidt ekstra i værtindegave.

Gavekurven må dog gerne være personlig – det er de bedste gavekurve. Vær opmærksom på, hvad modtageren af gaven godt kan lide. Er de til rød eller hvidvin? Foretrækker de chokolade, chips eller slik? Skal der en lille blomst med, eller duer de ikke til planter?

Stil dig selv alverdens spørgsmål og søg eventuelt inspiration på nettet, hvis du vil guides lidt i den rigtige retning.

Giv en oplevelse

Det kan være svært altid at finde tid til at se hinanden. Det betyder dog ikke, at vi ikke har lyst til at ses, eller at vi ikke prioriterer vores venskab. Det kan du vise ved at give en oplevelse i gave. Det er nemlig både noget, som I kan gøre sammen og dermed tilbringer I tid sammen, men det er også noget, som de måske ikke ville gøre alene.

Når du vælger oplevelsen, så skal du selvfølgelig have modtageren af gaven i tankerne. Det går ikke at give en gåtur over Lillebælt til en, der lider af højdeskræk. Dog giver det heller ikke mening at give en tur i spa, hvis ham eller hende, som du giver gaven til, ikke er glad for bare at sidde stille og snakke om tingene, mens de bliver forkælede.

Tænk altid på modtageren

Det vigtigste, som du skal huske, når du køber en gave, er at tænke på modtageren af gaven. Hvis du har dem i mente, så kan det ikke gå helt galt med gavevalget – du kender dem trods alt på den ene eller anden måde.