Gør påsken spændende med en påskejagt
Forside

Gør påsken spændende med en påskejagt

Sponsoreret indhold. 


Påsken er en dejlig tid, og kan være en sjov tid, hvis man gør lidt ud af den. Her tænker vi helt specifikt på en god gammeldags påskejagt, hvor man kan implementere sjove gevinster i form af gaver, hvis man finder de påskeæg der bliver gemt rundt omkring. Men hvordan kan man gøre en påskejagt ekstra spændende? Det har vi lidt idéer til.

Brug hele hjemmet

Et godt sted at starte, hvis man ønsker at gøre en påskejagt ekstra spændende, det er ved at gøre brug af hele hjemmet. Hvis man har en have der hører til, eller måske en garage, så kan man også gemme nogle pap påskeæg der, så man spreder hele jagten ud, og gør det lidt sværere. Disse påskeæg kan evt. være de æg som giver den bedste gave, hvis man formår at finde dem. Husk at marker dem med en tusch eller andet, hvis du vil kunne kende forskel på dem.

Inviter hele vejens børn

Jagten på påskeæg kan gøres til en ekstra hyggelig omgang, hvis man inviterer hele vejens børn, og derved gør det til en social begivenhed for de små. Her er det dog en god idé at ”snyde lidt”, så man sikrer sig, at alle børnene får mindst et påskeæg, og de derved ikke føler sig snydt, hvis de andre finder mange.

Vi anbefaler også, at gaven der gives for påskeæggene, er den samme, så børnene heller ikke føler sig snydt på dette område. Det kan nemlig hurtigt ende ud i sure miner, hvis det ene barn får en større præmie end det andet.

Inviterer man hele vejens børn, så er det også en god idé at have en, som er klædt ud som en påskehare. Denne person kan eventuelt være personen der uddeler gaverne til børnene.

Brug selvlysende æg

Hvis du rigtig vil gøre det til en oplevelse, så kan du slukke lyset og bruge selvlysende æg. Her er det dog vigtigt, at de bliver gemt godt, så man ikke kan se dem med det samme man går ind i rummet. Denne disciplin kræver lidt ekstra forberedelse, da man ikke kan bruge traditionelle påskeæg, og skal sikre sig, at dem der deltager ikke er bange for mørke.

Hvis der er nogle der er bange for mørke, så kan det være en god idé at bruge en form for natlampe rundt omkring, som giver et hyggeligt lys, uden at lyse hele lokalet op. På denne måde gør man det til en behagelig oplevelse for alle parter, uanset om man er vild med mørket eller ej.