Hvordan finder du den rette dåbsgave?
Forside

Hvordan finder du den rette dåbsgave?

En barnedåb er en stor begivenhed. Barnet tager med navngivningen sit første lille skridt ind i det omgivende samfund. Nu får barnet sin egen lille identitet, og man kan man snakke om ham eller hende uden nødvendigvis at skulle nævne forældrene. Er du inviteret til barnedåb, er det derfor velset at bringe en dåbsgave i anledning af den store dag. Du husker måske, hvordan de vise mænd i Bibelen bringer den nyfødte Jesus gaver i form af guld, røgelse og myrra. Helt så eksotiske gaver vil det nok ikke være passende at give i dag. Men derfor er dåbsgaven stadig en vigtig tradition, og det kan være svært at vælge præcist, hvad man skal give. Heldigvis kan du få hjælp til at finde dåbsgaven ved at kigge på vores lange liste over forslag.

Gave med kors på ved siden af babysko

Hvad skal gaven koste?

Det første spørgsmål, der nok melder sig, er hvor meget dåbsgaven bør koste. Der findes ingen faste regler at navigere efter, og i sidste ende kommer det an på, hvor meget du plejer at bruge på gaver. Om du bruger 100 eller 500 kr. på gaven, betyder i sidste ende ikke så meget. Det kan være svært at gøre en gaves værdi præcist op i kroner og øre, da dens værdi ligeså meget afhænger af den glæde, den giver modtageren. Du får i sidste ende mere ud af at bruge lidt tid på at overveje, hvad der passer perfekt til modtageren, end at smide en masse penge efter det første og bedste, du støder på.

Tag udgangspunkt i forældrenes interesser

Når et barn bliver døbt, er det typisk mellem 3 og 6 måneder gammelt. Hvilket gør det til noget af en udfordring at finde en personlig dåbsgave. Men det kan faktisk lade sig gøre, hvis du tager udgangspunkt i forældrenes interesser.

Det kan være, du ved at faderen elsker biler og motorsport. Så vil farverige legetøjsbiler helt sikkert også være et hit for den lille, og måske vil faderen også få lyst til at lege med.

Måske kender du dåbsbarnets moder fra rideklubben? I så fald vil en gyngehest være en gave, som barnet vil få glæde af, og forældrene vil synes om. Mulighederne er mange, og de fleste gaver til små børn, har en eller anden forbindelse til det voksne liv.

Vælg de sikre gaver

Kan du ikke finde en dåbsgave, der afspejler forældrenes interesser, gør det heldigvis ikke så meget. Der findes en lang række klassikere, der på trods af skiftende tider, i generationer har været populære dåbsgaver. Det er eksempelvis:

  • Børnebøger.
  • Legetøj.
  • Bamser og stofdyr.

Og vil du også gerne finde noget til forældrene, er der aldrig nogle, der er gået galt i byen med en flaske vin eller et gavekort til en god oplevelse.

Glem ikke de søskende

Vil du være en rigtig ven af familien og sikre freden til barnedåben, kan det være en god ide også at købe en lille gave til dåbsbarnets ældre søskende. For ældre søskende, der endnu ikke har noget skolealderen, kan det være en frustrerende oplevelse at se den lille ny løbe med al opmærksomheden. En smule LEGO, en dukke eller måske bare en pose slik, kan sikre, at ældre søskende ikke føler sig helt glemt, og vil med sikkerhed skabe bedre stemning omkring festbordet.