Hvorfor giver vi barselsgave?
Forside

Hvorfor giver vi barselsgave?

En barselsgave er en gave, der gives i forbindelse med barsel. Barslen er den tid efter en fødsel, hvor den nybagte mor, far eller dem begge er på orlov fra deres daglige arbejde for at tage sig af den nyfødte. Det er der heldigvis god tid til, for som lovgivningen er i dag, så har nybagte forældre tilsammen krav på 52 ugers barsel efter en fødsel. Denne tid er en fantastisk tid, hvor forældre virkelig har tid til at være sammen med det nye familiemedlem, lære ham eller hende at kende, og få skabt tætte bånd, der kommer til at vare hele livet.

Et liv på barsel kan bestå af mange forskellige aktiviteter, og der er mange ting at give sig til som nybagt mor eller far. For nogle kan en dagligdag på barsel bestå af ture til babysvømning eller i babybio, måske en gåtur med barnevognen i byen eller i skoven, mens den for andre bare består af hygge i hjemmet eller hos barnets bedsteforældre, en sludder med mødregruppen eller måske endda en omgang babyrytmik. Men der er selvfølgelig også de ting, som gør sig gældende for alle forældre på barsel. For moren er barslen nemlig også den tid, hun skal bruge på at komme sig efter fødslen, der ofte er fysisk udmattende, og derfor tærer hårdt på hendes kræfter. Derudover er amninger og bleskift ting, som alle forældre skal igennem mange gange dagligt.

Mand og kvinde til mammografi ved lægen

De 52 ugers barsel lyder måske som lang tid, og for nogen lyder det måske som ren ferie, men det er i virkeligheden et fuldtidsarbejde at tage sig af en lille ny – og et hårdt et af slagsen. En nyfødt kræver konstant pleje og opmærksomhed for at sikre dets ve og vel, og for mange nybagte forældre kan en lille ny betyde lange søvnløse nætter, når barnet vågner og vil ammes om natten, eller hvis det af andre årsager har svært ved at sove. Man skal også lære at være forældre, hvis det er første gang, og man skal hele tiden tænke over, hvordan man på bedst mulig vis sikrer den nyfødte gode rammer for udvikling og velvære.

Som forældre til en nyfødt skal man også være opmærksom på sygdomme hos den lille. De fleste nyfødte vil på et eller andet tidspunkt blive syge, og nogle børn får endda skoldkopper, febersygdomme eller lignende, og sker dette, bliver livet som nybagte forældre ekstra udfordrende.

Barslen er altså både en fanatisk- men til tider også rigtig hård tid, og en gave til forældrene kan derfor være en rigtig god idé. Så kender du én, der lige er blevet far eller mor, så er en lille ting, der kan hjælpe dem en smule undervejs og gøre barslen lidt nemmere, en rigtig god gestus. Det er her barselsgaven fra Gavehylden kommer ind i billedet.

Barselsgave – Hvem, hvornår og hvorfor?

En barselsgave er en rigtig god idé, hvis du gerne vil glæde et nybagt forældrepar i din omgangskreds. Har din bror, søster, tætte ven eller veninde, eller en hel anden lige fået et barn, og du synes, de mangler en betænksom gave, så er en barselsgave en fantastisk måde at vise, at du tænker på dem. For nybagte forældre er det først og fremmest rart at vide, at venner og familier støtter dem i den spændende men udfordrende barselstid, men helt lavpraktisk er det også bare rart at få en gave, der kan gøre livet nemmere i forbindelse med barslen, der som sagt kan indeholde mange udfordringer.

Kvindelige figurer med børnetøj

Men der er flere spørgsmål, der melder sig, selvom du måske allerede har besluttet dig for at købe en barselsgave. Du tænker måske, hvornår det er bedst at give en barselsgave? Det er der ikke noget definitivt svar på, men typisk gives en barselsgave i umiddelbar forlængelse af fødslen – det vigtigste er dog bare at vise, at du tænker på de nybagte forældre. Der er også det store tilbagevendende spørgsmål, du helt sikkert har tænkt på: Hvem skal du købe en barselsgave til? Skal du købe en barselsgave til mor, far, den nyfødte eller dem alle tre? Det er et vigtigt spørgsmål, og noget du skal beslutte dig for, inden du køber en barselsgave. Her er der heller ikke noget rigtigt eller forkert, og du kan sågar købe barselsgaver, der kan glæde både mor, far og baby.

Det bedste du kan gøre, når du skal købe en barselsgave, er at sætte dig ind i de udfordringer, de nybagte forældre står over for, og så finde en gave, der passer hertil. Forældrene står måske eksempelvis overfor at skulle indrette et nyt børneværelse, eller måske er det noget helt andet, det nybagte forældrepar i din familie eller vennekreds står og mangler en gave til. Den gode nyhed er, at du hos gavehylden finder alle slags spændene barselsgaver til både mor, far og den nyfødte.