Hvorfor giver vi hinanden julegaver
Julen er hjerternes fest. Det er dog ikke kun det. Det er nemlig også gavernes fest. Det er i de færreste familier at det ikke er tradition, at man giver hinanden gaver. Det er dog langt fra alle, der er klar over, hvad der ligger til grund for dette. Er du også i tvivl om dette, så kan du heldigvis blive meget klogere på det herunder.
Skikken med at give gaver er ikke blevet introduceret med kristendommen. Det er der mange, der tror, men det er ikke tilfældet. Faktisk er det en skik, der er mange år ældre end julen. Allerede inden kristendommen blev en udbredt religion i store dele af verden, blev der givet gaver på den mørkeste tid af året.
Romerne satte gang i gavegivningen
Som det også er nævnt herover, så er skikken med at give gaver faktisk ældre end julen. Langt de fleste tror, at det er en skik, der er opfundet i forbindelse med julen. Sådan forholder det sig dog ikke helt. Da romerne for alvor tog kristendommen samt fejringen af Jesu fødselsdag til sig, var det allerede udbredt at give gaver.
Faktisk havde de allerede givet hinanden gaver på denne årstid i mange århundreder. Det gjorde de endda i forbindelse med flere forskellige festligheder. Da kristendommen begyndt at gøre sig indtag, var det derfor en nærliggende idé at slå gamle og nye traditioner sammen. Derfor blev man ved med at give gaver til jul.
Julegaver til ham – Se dem her.
Julegaver til hende – Se dem her.
De kristne fandt inspiration i Bibelen
Det er dog ikke kun på baggrund af ovenstående, at vi giver hinanden gaver til jul. Det er også noget, der er fundet inspiration til i Bibelen. Her kan man læse om, at de vise mænd havde gaver med til Jesus. Det varede dog ikke ved, da det senere var noget, der blev overtaget af Sankt Nicolaus og dernæst af Julemanden.
Det var faktisk også på dette tidspunkt, at der begyndte at gå kludder i tidspunktet. Idéen blandt de kristne var, at gaverne skulle gives på Jesu fødselsdag. Hans fødselsdag er d. 25. december, selvom mange tror, at det er den 24. december. Det er en skik, der stadig føles i mange lande, men ikke længere her i Danmark.
Gavegivningen er flyttet til d. 24. i Skandinavien
I de nordiske lande var det normalt, at man regnede med at en ny dag havde sin start, når mørket faldt på. Hvad det betyder er, at d. 25. allerede begyndte d. 24. om aftenen. Det er derfor, det er blevet en tradition, at man får sine gaver om aftenen på d. 24. Det er dog i modsætning til mange andre lande hele verden over.
Den oprindelige julemand, der havde navnet Sankt Nicolaus, uddelte sine gaver på sin navnedag, som er den 6. december. Det sker derfor stadig i de lande, hvor det er ham, der står for gaveuddelingen. Derfor er der fortsat lande, hvor selve juleaften i højere grad bærer præg af fest og kirkelig højtid, end uddeling af gaver.
Hvorfor fejrer vi jul?
Der er faktisk mange grunde til at vi fejrer jul. Der er også mange grunde til at festen falder om vinteren. Der er mange, der tror, at det handler om at fejre Jesu fødselsdag. Det er også delvist sandt, men faktisk forholder det sig således at julen er ældre end både kristendommen og Jesus. Derfor fejres den også af andre grunde.
Før kristendommen slog igennem, var julen en midvinterfest. Det var derfor ikke en solhvervsfest, om end pointe for begge dele er at fejre, at vi går lysere tider i møde. Det man fejrede før kristendommen, var faktisk en form for nytårsfest. Man ved ikke, hvordan julen blev fejret før kristen tid, men der er dog antydninger.
Den islandske krønikeskriver Snorre Sturlasson, der levede fra 1178 til 1241, fortæller i Hakon den Godes saga, at det var ham, der bestemt at julen skulle holdes samtidig med de kristne. Det var derfor, denne fest også blev holdt d. 24/25. december. Tidligere lå den ved midvinternatten, som i stedet var i midten af januar.
Julen var før en midvinterfest
Derfor er der også meget, der tyder på, at det har været en midvinterfest, før det blev jul. Det var med fokus på et ønske om fred og frugtbarhed i det kommende år. I den førnævnte beretning fortælles det bl.a., at han ved et julebesøg hos en stormand snød og jorde korsets tegn, da han fik at vide, at han skulle signe øllet.
I den eneste reelle kilde fra før kristendommen, der handler om julen før kristendommen, omtales det at en hovedperson i et kvad skal drikke jul ud på havet. Derfor har det nok altid været et element i julen, at man drikker øl. Det vides dog ikke om det har haft en kultisk betydning i asatroendes jul, da der ingen kilder er.
Dengang hed festen dog jól, hvilket er svarende til jul på nudansk. Derfor er det også af førkristen oprindelse. Det er et ord, der betyder ”fester”.
Er blevet en fest for Jesu fødsel
I takt med at kristendommen er blevet mere udbredt, så er julen også blevet en fest for Jesu fødsel. Det er dog af Jesus selv også blevet kaldt for ”Verdens lys”, hvorfor det hænger godt sammen med julens grundidé. Som angivet herover, så var det i gamle dage en fest, der handlede om det nye år og at vi går mod lyse tider.
Det var først i løbet af 300-årene, at Jesu fødselsdag blev fastlagt til d. 25. december. Det var også dén dag, som romerne fejrede vintersolhvervet på det daværende tidspunkt. Det blev gjort for at Jesus bedre kunne konkurrere med andre guddomme, der også have en helligdag på dette tidspunkt, som fx Mithras-religionen.
I Norden er julet blevet slået sammen med de kristnes fest for Jesu fødsel. Det er dog ikke lykkedes at kalde festen for Kristmesse, som det f.eks. er tilfældet i England. Det ændrer dog ikke på, at Jesu fødsel fortsat er én af årsagerne til at vi fejrer jul. Endvidere er det også blot blevet en kendt tradition, der handler om hygge.
Juletræets historie
Der er mange, der mener, at der ikke er noget, der er mere dansk end et juletræ. Faktisk har det kun været i de danske julestuer i cirka 200 år. Oprindeligt er det en tradition, der stammer fra Tyskland. Det første juletræ fandt vej til Danmark i 1808, så vidt man ved. Her blev det stillet op og tændt på Holsteinsborg på Sydsjælland.
Efterfølgende er det en tradition, der langsomt har spredt sig til borgerskabet. Derfra har det også spredt sig videre til præsteskabet og lærerstanden. Det første københavnske juletræ blev rejst hos familien Lehmann i 1811. Deres lille søn Orla kom senere til at spille en stor rolle for indførelsen af den danske Grundlov.
Delte meninger om juletræet
Det var ikke alle, der tog lige godt imod juletræet. F.eks. var N.F.S. Grundtvig ikke specielt begejstret for idéen i starten. Han mente at det var en form for udvandet kristendom. Det var dog en mening, han senere lavede om på, da han efterfølgende mente at det var sendt til os fra Vorherre selv. Derfor blev det også mere velset.
Salmedigteren B.S. Ingemann endte dog med at forelske sig allerede første gang, han så et hos sin forlovedes forældre. Der skulle dog gå mere end 100 år efter introduktionen, før det var noget, der var at finde hos de fleste danskere. Juletræer var nemlig stadig dyre, så det var ikke alle, der havde råd til at købe et juletræ.
Derfor var der også mange arbejdere og lavtlønsgrupper, der måtte improvisere med et kosteskaft med grene på el.lign. I tiden op mod 2. verdenskrig var juletræet dog blevet så billigt, at det blev allemandseje. I dag er det de færreste, der ikke har et pyntet juletræ stående, når de skal fejre julen og nyde omkring denne årstid.
Og hvad med pynt på juletræet?
Man stiller ikke blot et juletræ op i stuen. Man stiller det op, for at pynte det. Pynten har dog ændret sig en del siden det første juletræ fandt vej til de danske stuer. Det har budt på spiselige ting som chokoladefigurer, kringler og sukkerstokke. Det har dog også budt på flere former for bibelske ting som engle og jakobsstiger.
I dag er det også meget normalt, at du bruger julepynt som kugler, fugle, kurve, musestiger, kræmmerhuse, guirlander, hjerter m.m. Der er efterhånden ikke noget, du ikke kan tillade dig at pynte dit juletræ med. Folk er nemlig blevet mere frisindede ift. valg af julepynt. Derfor er det også til dig selv, hvordan du pynter træet.
Treårskrigen, der strækkede sig fra 1848 til 1850, og den større grad af nationalisme inspirerede til brug af fx trommer, dannebrogsflag og andet i rødt og hvidt. Det er bl.a. det, der synges om i ”Højt for træets grønne top”. Dertil har det altid været meget udbredt, at der er lys på juletræet og en form for genstand på toppen.
I dag har de fleste en stjerne på toppen af deres juletræ. I starten kunne det dog lige så godt have været en stork eller en engel. I dag er det dog de færreste, der ikke har en stjerne på toppen af træet. Det er en stjerne, der selvfølgelig skal symbolisere Betlehemsstjernen. Derfor er der selvfølgelig ikke tale om en vilkårlig stjerne.
Juletraditioner
Det er de færreste, der ikke har faste juletraditioner, som de udfører hvert år. Der er dog nogle traditioner, der er mere udbredt end andre. Mange danske familier har også deres helt egne traditioner, som andre ikke har. Herunder kan du finde inspiration til en række hyggelige juletraditioner, du selv kan indføre i din familie.
Adventskrans
Der er mange familier, der laver deres egen adventskrans hver jul. En sådan krans skal selvfølgelig indeholde fire lys – ét for hver advent. Det er ikke blot kransen i sig selv, der er en tradition. Der er også mange, der har gjort det til en tradition, at de sammen i familien laver denne krans. Det er en rigtig hyggelig tradition.
Julekalender
En fast tradition for mange, er at have en julekalender, hvor man kan åbne en låge hver dag fra d. 1. til d. 24. december. Det er dog især i børnefamilier, at det gør sig gældende. I julekalenderne til børn er der typisk et indhold af chokolade. Til voksne er det mere populært med skrabekalendere, som du kan få fra Danske Spil.
Pakkeleg
Én af de mest udbredte juletraditioner er pakkeleg. Det er noget, der bliver afholdt til langt de fleste danske julefrokoster. Mange afholder også en lille pakkeleg på juleaften. Legen er som regel for sjov, og det er derfor ikke dyre gaver, der er med. Skal du købe gaver til en pakkeleg, så er prisen typisk på kun 20-50 kr. pr. gave.
Mandelgave
Mandelgaven er også en juletradition som foregår i de fleste hjem d.24 december. Legen foregår som regel i forbindelse med måltidet, hvor man til dessert spiser risalamande. Ind på bordet kommer en stor skål med risalamande, hvor der er gemt én enkelt smuttet mandel. Personen der får mandelen på sin tallerken har vundet gaven. Det gælder så om at tie hvis man får den hurtigt, hvorved de andre forspiser sig i jagten på mandelen!
Julebag
Der er også rigtig mange, der selv bager, når julen er over os. I dag findes der rigtig mange former for julebag. Hos nogen af det lækre, små kager, mens det hos andre er boller og brød. Hos langt de fleste handler det om at det skal være hyggeligt. Derfor handler det ikke om hvad der bages, men mere om at gøre det sammen.
Julemad
Julebordet er én af de helt store ting ved julen. Det handler ikke om gaver, men om god mad og hygge. I dag er det ikke det samme, der serveres på julebordet hele landet over, men danskerne holder sig dog typisk til de samme retter. Nogle steder bliver der serveret and, mens andre vælger at servere kalkun eller flæskesteg.
Dertil er der selvfølgelig altid kartofler, brunede kartofler, brun sauce og rødkål. Det er meget normalt, at det er dette, der bliver serveret på juleaften. Til en julefrokost er der typisk et større udvalg af mad, da det bliver kombineret med ting som rugbrød, pålæg, varm leverpostej, bacon m.m. Igen varierer det rigtig meget.
Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at julemad noget, der foretrækkes af de fleste. Det er noget, der er med til at fuldende julen. Det er naturligvis også derfor, der er så mange, der gør noget stort ud af julemaden. Det gør sig gældende, hvad end der er tale om and, flæskesteg eller kalkun.
Få mere inspiration til den perfekte gaveidé på Gavehylden.dk.